Curaçao er en af de mest forskelligartede øer i Caribien
Curaçao ligger i bunden af Caribien som en del af A-B-C ø-kæden sammen med Aruba og Bonaire og har skiftet hænder en del gange, siden den først blev opdaget af europæere i det 15. århundrede. Selvom spanierne, franskmændene og briterne alle har haft et ord at skulle have sagt i øens historie, er det hollænderne, der har beholdt det meste af kontrollen gennem de sidste 500 år.
Men lad dig ikke narre: Kulturelt set er øen langt fra en europæisk højborg. Med fire almindelige sprog – hollandsk, papiamento, engelsk og spansk – er Curaçao en af de mest forskelligartede øer i Caribien, en smeltedigel af europæisk bureaukrati, afrikansk slavehandelshistorie, latinamerikanske dansefester og caribiske kick-back-vibes.
Nedenfor dykker vi ned i hver af disse fire store kulturer på Curaçao og viser dig, hvordan du bedst oplever dem, mens du er på øen.
Hollandsk
Hollandsk indflydelse på Curaçao begynder med regeringen. Teknisk set er øen en delstat i Holland, og gennem århundreder har hollandsk politik været ansvarlig for øens udvikling og økonomiske udsigter.
Hovedstaden Willemstad blev grundlagt i 1634 af Det Vestindiske Kompagni som et knudepunkt for skibsfart og handel, og den er stadig centrum for hollandsk kultur på øen i dag. Se de mange farverige, postkortværdige “hollandske de Stijl”-bygninger i bydelene Punda og Otrobanda, som danner en fin baggrund for en gåtur langs havnefronten.
Det gentrificerende Pietermaai-distrikt, hvor man kan gå, er stedet, hvor det hollandske natteliv lever i form af restauranter, caféer og boutique-hoteller i europæisk stil, såsom Ginger, Blue Bird Café og Hotel BijBlauw. Hollænderne udgør også størstedelen af den lokale dykkerscene og ejer mange af dykkerresorterne, f.eks. Lions Dive & Beach Resort.
Afrikansk
Øens afrikanske rødder er levende i dens dybe slavehistorie og overlevende plantagehuse. Det kan være lidt ærgerligt, men hvis man forstår den hollandsk-afrikanske slavefortid, vil man sætte større pris på øen. Selvom Willemstad oprindeligt var et center for skibsfart og handel, blev det centrum for den atlantiske slavehandel i 1662, og slaver fra hele Afrika og Caribien blev bragt til Curaçao.
De fleste blev sendt til andre øer, men mange blev på Curaçao for at arbejde på plantagerne og i saltminerne. Dette fortsatte i mere end hundrede år indtil 1795, hvor der udbrød et stort slaveoprør, som varede mere end en måned. Hollænderne undertrykte til sidst oprøret, og slaveriet fortsatte, indtil det blev afskaffet i 1863.
Historieinteresserede kan se denne tidslinje over slavehandlen på slaverimuseet Kura Hulanda i Willemstad, men dem, der gerne vil opleve historien på en mere levende måde, kan bruge en dag i Christoffel National Park.
Christoffel var tidligere hjemsted for mange plantager, men er nu centrum for udendørsaktiviteter på øen. Parken kombinerer på smukkeste vis historie og eventyr. Savonet Museum og Tula Museum har begge til huse i bevarede plantagehuse, og de er bedst at opleve som en pause mellem vandreturene. Pick-up truck safari og officielle Savonet History Tours er gode muligheder for dem, der ønsker en rundtur i plantagerne og parkens historie.
To af øens bedste strande, Little Knip og Big Knip, var tidligere en del af Knip Plantation, hvor det førnævnte slaveoprør fandt sted lige uden for parkens grænser. Du bør helt sikkert besøge dem, historie eller ej.
Latinamerika
Curaçao har et stærkt, etableret forhold til Latinamerika – både fordi Sydamerika kun ligger 40 miles væk, og fordi øens største arbejdsgiver, olieraffinaderiet i Willemstad, forarbejder olie, der er boret i Venezuela. Denne kombination af nærhed og økonomisk afhængighed har skabt en stor, levende latinamerikansk kultur.
Selvom du kan få et glimt af den om dagen ved at besøge de venezuelanske fiske- og råvarebåde på Willemstads flydende marked, er stemningen bedst at opleve om natten på en af Curaçaos mange danseklubber. Cubansk, salsa, meringue og rumba er den foretrukne dansemusik på steder som TuTu Tango, Omundo, the Herren, Mambo Beach Club og Asia de Cuba, blandt andre. De har alle skiftende store aftener, så spørg dig for, når du ankommer til øen, for at se, hvad der sker.
Caribien
Under slavehandelen blev folk fra hele Caribien bragt til Curaçao, og ikke overraskende er denne “lokale” stemning stadig drivkraften bag øens identitet. Mange af de afro-caribiske traditioner, som vi nu bruger paraplybetegnelsen “caribisk kultur” om, er centrale i Curaçaos daglige kultur – fester som karneval og steder, hvor man kan spise stegt fisk som Seaside Terrace, for eksempel.
Men sørg også for at dykke dybere ned i øens specialiteter. Prøv en skål leguan-suppe, og snup en øl på en af de mange lokale “snackbarer”, såsom Pamela, hvor de lokale samles efter arbejde for at få et par kolde.
Hold øje med pop-up “grills”, griller til salg, som de lokale har i deres forhaver, og som kun findes via mund til mund-metoden og daglige papskilte. Prøv også andre typiske Curaçao-retter som okra-suppe, græskarpandekager og gedestuvning, og spis frokost på Plasa Bieu, et lokalt marked i Willemstad.
Søndag er de lokales dag på strandene, hvor de som regel griller. For at få den bedste kombination af natur og kultur skal du møde tidligt op og få plads til et håndklæde på Kleine eller Grote Knip.
